Markedsføringen af Marielyst Østersøbad spillede meget bevidst på at fremstille Marielyst som et nyt Skagen. I 1908 lykkedes det at få Henrik Malberg, der var direktør for Nykøbing Sommerteater, til at tilbringe sommeren i et landarbejderhus lidt nord for Østersøbadet. Her indrettede han senere sit sommerhus og deltog aktivt i udstykningen af Stouby Klit.

I begyndelsen var det velstående folk fra hovedstaden, der købte grunde og byggede sommerhuse. Fra 1920’erne begyndte også lokale beboere at bygge sommerhuse på Marielyst. Det var for det meste grundmurede huse, gerne i to etager, så der var havudsigt fra den øverste.

Med årene blev der desuden bygget en del beskedne træhuse, og i takt med stigende grundpriser blev grundene mindre. Disse huse var som regel opført efter de forhåndenværende materialers princip, men dog ofte præget at stor fantasirigdom. Husene havde oftest kun et enkelt rum, hvortil der efterhånden blev føjet køkken og soverum.

I 1919 fik Marielyst sin første købmand. Han hed Laurits Hansen, og det var på en vis måde ham, der skabte Marielyst Torv. Han udvidede købmandsvirksomheden, så den også kom til at omfatte restaurationsvirksomhed. Den centrale placering på Marielyst Torv medførte, at forretningen gradvis udviklede sig til Larsens Plads, opkaldt efter stedets sidste købmand, Larsen. Sommerhuset Tannhaüser blev i 1932 omdannet til pensionat og i 1939 udvidet med en restauration i en udbygning på villaens nord/vest-side. Med åbningen af Storstrømsbroen i 1937 skabtes en forventning om en øget tilstrømning til Marielyst. Denne forventning gav sig udslag i, at Strandhotellet på Marielyst Torv blev bygget i 1938. Strandhotellet skiftede senere navn til Østersøens Perle. Over for dette byggede rutebilejer Ivan Madsen i 1956 endnu et hotel som blev opkaldt Ivanna efter ham og hans kone Anna. Ivanna skiftede senere navn til Marielyst Strandhotel, men er efterfølgende nedrevet i december 2006 for at give plads til opførelse af ferieejerlejligheder.

Omkring 1940 var Marielyst omdannet til et sommerhusområde med 500-600 sommerhuse, der fortrinsvis var placeret mellem stranden og Bøtøvej/Storkevej. Sideløbende med det private sommerhusbyggeri havde en række idealistiske privatpersoner og organisationer taget initiativ til forskellige former for kollektiv feriebebyggelse.  Henrik Malberg tog f.eks. i 1937 initiativet til etablering af Dansk Skuespillerforbunds Rekreationshjem, hvortil han skænkede en større grund, hvor forbundet i 1938-39 lod opføre fem sommerhuse og en fælles samlingsstue. På et senere tilkøbt areal åbnede forbundets rekreationshjem Thalia i 1944. De fem oprindelige sommerhuse blev 1988-89 erstattet af fire nyopførte huse.

I 1942 åbnede Dansk Folkeferie en ferieby syd for Bøtø by, og i 1943 oprettede tre idealistisk indstillede sommerhusejere Marielyst Strandpark som et fristed for badegæster. Efterfølgende blev området indrettet som teltplads, hvor teltene efterhånden blev afløst af små, selvbyggede huse på det fællesejede areal Digeparken I/S. Senere etableredes  teltpladserne FDM’s Lejrplads og Østersølejren i området ned mod Bøtøskoven.

Efter den tyske besættelse, hvor der havde været forbud mod sommerhusbyggeri, tog udviklingen virkelig fart - især i 1960’erne og 1970’erne, hvor der blev udstykket et stort antal mindre grunde i baglandet og langt fra kysten. Antallet af sommerhuse overstiger nu 6.000.

Bøtø
I middelalderen henlå Bøtøområdet som et udstrakt og ubebygget græsningsområde. På Christian den 2.s tid blev området koloniseret af hollændere, og i 1552 fik 11 hollændere livbrev på Bøtø.  I 1844 var der otte gårde og otte huse i byen. De otte gårde var placeret tæt op ad hinanden, på nordsiden af den nuværende Bøtø Møllevej. Af disse er der i dag tre gårde tilbage. Syd for  Bøtø Møllevej findes stadig to af byens oprindelige gadekær.

I tiden frem til 2. verdenskrig var sommerhusbebyggelsen fra Marielyst rykket sydpå. Dels som en sammenhængende bebyggelse af området mellem Diget og Bøtøvej. Dels som spredte, kystnære udstykninger syd for Bøtø, dels som mindre udstykninger på vestsiden af Bøtøvej. Lidt nordligere opførte Komitéen for Strandkirken i Marielyst i 1957 Strandkirken.

Bøtø Flyveplads
Både før og under 2. verdenskrig var der flyveplads for svævefly på Bøtø. I foråret 1944 beslaglagde tyskerne området mellem Bøtø-skoven og gården Pedersdal og etablerede skjul for fly, køretøjer og brændstoftromler samt etablerede beskyttelsesrum og  grusbelagte veje i området omkring P-pladsen nord for Bøtø-skoven.
Ifølge kort på Museet Falsters Minder strakte anlægget sig fra den nuværende Valmuevej til nordenden af Bøtøskoven. Start- og landingsbanen bestod af hårdttromlet græsmark, som lå vest for den nuværende Bøtø Ringvej. Langs med start- og landingsbanen var der anlagt et system af jordvolde og flyverskjul - mod vest ved  nuværende Lævej, mod øst langs østsiden af Bøtøvej, samt i nordkanten af Bøtø-skoven. Mod Bøtøvej lå 2 betonbunkers, mens øvrige beskyttelsesrum ved Bøtø-skoven var bygget af sveller og jord.

Størstedelen af disse anlæg er udslettet af den senere tilkomne sommerhusbebyggelse, men i den nordlige del af Bøtøskoven findes der endnu bevarede rester af de jordanlæg, der blev anlagt for at beskytte fly og køretøjer. Resterne består af jordvolde, indgravninger i klitterne samt i form af den grusbelagte P-plads nord for Bøtøskoven, der blev anlagt af tyskerne i forbindelse med indretning af flyvepladsen. Flyvepladsen blev ikke forsynet med antiluftskyts eller permanente maskingeværstillinger, da pladsens hovedformål var spredning og evakuering af fly fra Nordtyskland.

Marrebæk Kanal og Bøtø Nor Pumpestation
Interessentskabet Bøtø Nors udtørring blev stiftet i 1860 og udførte i løbet af et års tid gravning af Marrebæk Kanal og bygning af en sluse ved Guldborgsund. 

I de følgende år blev der bygget diger og gravet kanaler og grøfter i Bøtø Nor. I 1871 blev der installeret en dampmaskine med pumpe. Udtørringsarbejdet forsinkedes af stormfloden året efter, men dampmaskinen havde ikke taget væsentlig skade og fungerede til 1901, hvor den blev erstattet af den, der var i brug indtil 1967. Dampmaskinen og det gamle pumpehus (fredet 1970) har siden 1992 fungeret som en selvejende institution, "Bøtø Nor Gamle Pumpestation".

I 1967 blev der anlagt en ny pumpestation øst for den gamle samt to mindre pumpestationer ved henholdsvis Møllesøkanal og Sydkanal.  

Navnene på de 3 oprindelige øer kan genkendes på vejskilte i Marielyst-området og Gedesby.


En buste af Frederik Graae findes på Marielyst Torv

Den oprindelige gård Marielyst

Den oprindelige gård Nørrevang

Sommerhuset Kitzwalde

Sommerhuset Tannhaüser der forventes nedrevet.

Sommerhuset Troldtøj

Hotel Ivanna skiftede navn til Marielyst Standhotel.
Hotellet blev nedrevet i december 2006.

Statue af geheimekonferentsraad Edward Tesdorpf på Tesdorpfsvej på Frederiksberg. Tesdorpf deltog i arbejdet med afvanding af Bøtø Nor, blev Digelaugets første formand 1873-1890 og stod for etablering af Bøtø skoven.
Statuen fra 1893 var indtil 1996 placeret på Landbohøjskolens område på Frederiksberg på grund af Tesdorpfs tilknytning til landbruget.

Sydkanalen set fra Godthåbs Allé.
Bøtø Nor´s pumpestation ved Marrebæk kan skimtes
øverst til venstre på billedet.