Elkenøre | Sildestrup | Stovby | Marielyst | Bøtø |
Hovedsiden | Historie | Underholdning | Strandkirken | Bøtø flyveplads |
Træfældning | Muldvarpe | Fiskeri | Erhverv | Fritidsgrunde |
Grundejerforeninger | Vand, renovation, el |
Historie om Marielyst |
Fra istid til afvanding Ved den sidste istids afslutning for 10-12.000 år siden efterlod den smeltede iskappe en israndlinie med en 18 km lang vold af ler, sand, grus og sten, der strækker sig fra Idestrup til Gedser. På denne vold er hovedvejen til Gedser placeret. Øst for israndlinien efterlod isen et stort lavtliggende område mod Østersøen. For 5000 år siden begyndte ændringer i havniveauet at føre materialer sydpå hvor de aflejredes og dannede 3 øer - Langø mod nord, Bøtø i midten og Bøtø Fang mod syd. Udløbene mellem øerne blev med tiden lukket af materialevandring og tilsanding, med undtagelse af det tidligere sejlbare indløb "Strømmen" ved Gedesby. Det lavvandede Bøtø Nor var dermed skabt med en længde på 16 km og en bredde på op til 1300 meter og strakte sig fra Sildestrup til Gedesby. I årene 1860-1865 blev indløbet til "Strømmen" lukket, der blev bygget dige og påbegyndt afvanding af Bøtø Nor. Resterne af "Strømmen" ses i dag som en næsten udtørret grøft nord for Sortevejen i Gedesby. Navnene på de 3 gamle øer indgår i dag i matrikelbetegnelserne Langø, Idestrup - Bøtø By, Væggerløse - Bøtø Fang, Væggerløse. Fra landbrug til ferieområde Marielyst-områdets udvikling til et attraktivt sommerhusområde begyndte med, at en ejendomshandler i 1904 købte to konkursramte gårde, Marielyst og Nørrevang. I 1906 oprettede han, sammen med landsretssagfører Frederik Graae, aktieselskabet Marielyst Østersøbad. De to gårde blev indrettet som sommerpensionater og i 1908-09 blev der opført tre sommerhuse på Marielyst´s jord, med kort afstand til diget. Disse jugendprægede sommerhuse, skulle appellere til det velstående københavnske borgerskab. For at få udsigt til Østersøen var de tre sommerhuse opført i to etager. Sommerhusene blev navngivet Kitzwalde, Tannhaüser og Troldtøj efter inspiration fra Holger Drachmanns folkesagn. Holger Drachmann var nær bekendt af Frederik Graae. Markedsføringen af Marielyst Østersøbad spillede meget bevidst på at fremstille Marielyst som et nyt Skagen. I 1908 lykkedes det at få Henrik Malberg, der var direktør for Nykøbing Sommerteater, til at tilbringe sommeren i et landarbejderhus lidt nord for Østersøbadet. Her indrettede han senere sit sommerhus og deltog aktivt i udstykningen af Stouby Klit. I begyndelsen var det velstående folk fra hovedstaden, der købte grunde og byggede sommerhuse. Fra 1920’erne begyndte også lokale beboere at bygge sommerhuse på Marielyst. Det var for det meste grundmurede huse, gerne i to etager, så der var havudsigt fra den øverste. Med årene blev der desuden bygget en del beskedne træhuse, og i takt med stigende grundpriser blev grundene mindre. Disse huse var som regel opført efter de forhåndenværende materialers princip, men dog ofte præget at stor fantasirigdom. Husene havde oftest kun et enkelt rum, hvortil der efterhånden blev føjet køkken og soverum. I 1919 fik Marielyst sin første købmand. Han hed Laurits Hansen, og det var på en vis måde ham, der skabte Marielyst Torv. Han udvidede købmandsvirksomheden, så den også kom til at omfatte restaurationsvirksomhed. Den centrale placering på Marielyst Torv medførte, at forretningen gradvis udviklede sig til Larsens Plads, opkaldt efter stedets sidste købmand, Larsen. Sommerhuset Tannhaüser blev i 1932 omdannet til pensionat og i 1939 udvidet med en restauration i en udbygning på villaens nord/vest-side. Med åbningen af Storstrømsbroen i 1937 skabtes en forventning om en øget tilstrømning til Marielyst. Denne forventning gav sig udslag i, at Strandhotellet på Marielyst Torv blev bygget i 1938. Strandhotellet skiftede senere navn til Østersøens Perle. Over for dette byggede rutebilejer Ivan Madsen i 1956 endnu et hotel som blev opkaldt Ivanna efter ham og hans kone Anna. Ivanna skiftede senere navn til Marielyst Strandhotel, men er efterfølgende nedrevet i december 2006 for at give plads til opførelse af ferieejerlejligheder. Omkring 1940 var Marielyst omdannet til et sommerhusområde med 500-600 sommerhuse, der fortrinsvis var placeret mellem stranden og Bøtøvej/Storkevej. Sideløbende med det private sommerhusbyggeri havde en række idealistiske privatpersoner og organisationer taget initiativ til forskellige former for kollektiv feriebebyggelse. Henrik Malberg tog f.eks. i 1937 initiativet til etablering af Dansk Skuespillerforbunds Rekreationshjem, hvortil han skænkede en større grund, hvor forbundet i 1938-39 lod opføre fem sommerhuse og en fælles samlingsstue. På et senere tilkøbt areal åbnede forbundets rekreationshjem Thalia i 1944. De fem oprindelige sommerhuse blev 1988-89 erstattet af fire nyopførte huse. I 1942 åbnede Dansk Folkeferie en ferieby syd for Bøtø by, og i 1943 oprettede tre idealistisk indstillede sommerhusejere Marielyst Strandpark som et fristed for badegæster. Efterfølgende blev området indrettet som teltplads, hvor teltene efterhånden blev afløst af små, selvbyggede huse på det fællesejede areal Digeparken I/S. Senere etableredes teltpladserne FDM’s Lejrplads og Østersølejren i området ned mod Bøtøskoven. Efter den tyske besættelse, hvor der havde været forbud mod sommerhusbyggeri, tog udviklingen virkelig fart - især i 1960’erne og 1970’erne, hvor der blev udstykket et stort antal mindre grunde i baglandet og langt fra kysten. Antallet af sommerhuse overstiger nu 6.000.
Bøtø I tiden frem til 2. verdenskrig var sommerhusbebyggelsen fra Marielyst rykket sydpå. Dels som en sammenhængende bebyggelse af området mellem Diget og Bøtøvej. Dels som spredte, kystnære udstykninger syd for Bøtø, dels som mindre udstykninger på vestsiden af Bøtøvej. Lidt nordligere opførte Komitéen for Strandkirken i Marielyst i 1957 Strandkirken.
Bøtø Flyveplads Størstedelen af disse anlæg er udslettet af den senere tilkomne sommerhusbebyggelse, men i den nordlige del af Bøtøskoven findes der endnu bevarede rester af de jordanlæg, der blev anlagt for at beskytte fly og køretøjer. Resterne består af jordvolde, indgravninger i klitterne samt i form af den grusbelagte P-plads nord for Bøtøskoven, der blev anlagt af tyskerne i forbindelse med indretning af flyvepladsen. Flyvepladsen blev ikke forsynet med antiluftskyts eller permanente maskingeværstillinger, da pladsens hovedformål var spredning og evakuering af fly fra Nordtyskland.
Marrebæk Kanal og Bøtø Nor Pumpestation I de følgende år blev der bygget diger og gravet kanaler og grøfter i Bøtø Nor. I 1871 blev der installeret en dampmaskine med pumpe. Udtørringsarbejdet forsinkedes af stormfloden året efter, men dampmaskinen havde ikke taget væsentlig skade og fungerede til 1901, hvor den blev erstattet af den, der var i brug indtil 1967. Dampmaskinen og det gamle pumpehus (fredet 1970) har siden 1992 fungeret som en selvejende institution, "Bøtø Nor Gamle Pumpestation". I 1967 blev der anlagt en ny pumpestation øst for den gamle samt to mindre pumpestationer ved henholdsvis Møllesøkanal og Sydkanal. Kilder og litteratur: Sydfalster Økomuseum fortæller om pumpestationen, sandflugten og stormfloden. Det Falsterske Digelaug fortæller om stormfloden i 1872. |
Klik for større billeder![]() Israndlinien set fra syd mod Væggerløse. ![]() ![]()
|