Elkenøre Sildestrup Stovby Marielyst Bøtø
Hovedsiden Historie Underholdning Strandkirken Bøtø flyveplads
Træfældning Muldvarpe Fiskeri Erhverv Fritidsgrunde
Grundejerforeninger Vand, renovation, el      

Historie om Marielyst
 
 
Fra istid til afvanding
Ved den sidste istids afslutning for 10-12.000 år siden efterlod den smeltede iskappe en israndlinie med en 18 km lang vold af ler, sand, grus og sten, der strækker sig fra Idestrup til Gedser. På denne vold er hovedvejen til Gedser placeret. Øst for israndlinien efterlod isen et stort lavtliggende område mod Østersøen. For 5000 år siden begyndte ændringer i havniveauet at føre materialer sydpå hvor de aflejredes og dannede 3 øer - Langø mod nord, Bøtø i midten og Bøtø Fang mod syd. Udløbene mellem øerne blev med tiden lukket af materialevandring og tilsanding, med undtagelse af det tidligere sejlbare indløb "Strømmen" ved Gedesby. Det lavvandede Bøtø Nor var dermed skabt med en længde på 16 km og en bredde på op til 1300 meter og strakte sig fra Sildestrup til Gedesby. I årene 1860-1865 blev indløbet til "Strømmen" lukket, der blev bygget dige og påbegyndt afvanding af Bøtø Nor. Resterne af "Strømmen" ses i dag som en næsten udtørret grøft nord for Sortevejen i Gedesby. Navnene på de 3 gamle øer indgår i dag i matrikelbetegnelserne Langø, Idestrup - Bøtø By, Væggerløse - Bøtø Fang, Væggerløse.

Fra landbrug til ferieområde
Marielyst-områdets udvikling til et attraktivt sommerhusområde begyndte med, at en ejendomshandler i 1904 købte to konkursramte gårde, Marielyst og Nørrevang. I 1906 oprettede han, sammen med landsretssagfører Frederik Graae, aktieselskabet Marielyst Østersøbad. De to gårde blev indrettet som sommerpensionater og i 1908-09 blev der opført tre sommerhuse på Marielyst´s jord, med kort afstand til diget. Disse jugendprægede sommerhuse, skulle appellere til det velstående københavnske borgerskab. For at få udsigt til Østersøen var de tre sommerhuse opført i to etager. Sommerhusene blev navngivet Kitzwalde, Tannhaüser og Troldtøj efter inspiration fra Holger Drachmanns folkesagn. Holger Drachmann var nær bekendt af Frederik Graae.

Markedsføringen af Marielyst Østersøbad spillede meget bevidst på at fremstille Marielyst som et nyt Skagen. I 1908 lykkedes det at få Henrik Malberg, der var direktør for Nykøbing Sommerteater, til at tilbringe sommeren i et landarbejderhus lidt nord for Østersøbadet. Her indrettede han senere sit sommerhus og deltog aktivt i udstykningen af Stouby Klit.

I begyndelsen var det velstående folk fra hovedstaden, der købte grunde og byggede sommerhuse. Fra 1920’erne begyndte også lokale beboere at bygge sommerhuse på Marielyst. Det var for det meste grundmurede huse, gerne i to etager, så der var havudsigt fra den øverste.

Med årene blev der desuden bygget en del beskedne træhuse, og i takt med stigende grundpriser blev grundene mindre. Disse huse var som regel opført efter de forhåndenværende materialers princip, men dog ofte præget at stor fantasirigdom. Husene havde oftest kun et enkelt rum, hvortil der efterhånden blev føjet køkken og soverum.

I 1919 fik Marielyst sin første købmand. Han hed Laurits Hansen, og det var på en vis måde ham, der skabte Marielyst Torv. Han udvidede købmandsvirksomheden, så den også kom til at omfatte restaurationsvirksomhed. Den centrale placering på Marielyst Torv medførte, at forretningen gradvis udviklede sig til Larsens Plads, opkaldt efter stedets sidste købmand, Larsen. Sommerhuset Tannhaüser blev i 1932 omdannet til pensionat og i 1939 udvidet med en restauration i en udbygning på villaens nord/vest-side. Med åbningen af Storstrømsbroen i 1937 skabtes en forventning om en øget tilstrømning til Marielyst. Denne forventning gav sig udslag i, at Strandhotellet på Marielyst Torv blev bygget i 1938. Strandhotellet skiftede senere navn til Østersøens Perle. Over for dette byggede rutebilejer Ivan Madsen i 1956 endnu et hotel som blev opkaldt Ivanna efter ham og hans kone Anna. Ivanna skiftede senere navn til Marielyst Strandhotel, men er efterfølgende nedrevet i december 2006 for at give plads til opførelse af ferieejerlejligheder.

Omkring 1940 var Marielyst omdannet til et sommerhusområde med 500-600 sommerhuse, der fortrinsvis var placeret mellem stranden og Bøtøvej/Storkevej. Sideløbende med det private sommerhusbyggeri havde en række idealistiske privatpersoner og organisationer taget initiativ til forskellige former for kollektiv feriebebyggelse.  Henrik Malberg tog f.eks. i 1937 initiativet til etablering af Dansk Skuespillerforbunds Rekreationshjem, hvortil han skænkede en større grund, hvor forbundet i 1938-39 lod opføre fem sommerhuse og en fælles samlingsstue. På et senere tilkøbt areal åbnede forbundets rekreationshjem Thalia i 1944. De fem oprindelige sommerhuse blev 1988-89 erstattet af fire nyopførte huse.

I 1942 åbnede Dansk Folkeferie en ferieby syd for Bøtø by, og i 1943 oprettede tre idealistisk indstillede sommerhusejere Marielyst Strandpark som et fristed for badegæster. Efterfølgende blev området indrettet som teltplads, hvor teltene efterhånden blev afløst af små, selvbyggede huse på det fællesejede areal Digeparken I/S. Senere etableredes  teltpladserne FDM’s Lejrplads og Østersølejren i området ned mod Bøtøskoven.

Efter den tyske besættelse, hvor der havde været forbud mod sommerhusbyggeri, tog udviklingen virkelig fart - især i 1960’erne og 1970’erne, hvor der blev udstykket et stort antal mindre grunde i baglandet og langt fra kysten. Antallet af sommerhuse overstiger nu 6.000.

Bøtø
I middelalderen henlå Bøtøområdet som et udstrakt og ubebygget græsningsområde. På Christian den 2.s tid blev området koloniseret af hollændere, og i 1552 fik 11 hollændere livbrev på Bøtø.  I 1844 var der otte gårde og otte huse i byen.
De otte gårde var placeret tæt op ad hinanden, på nordsiden af den nuværende Bøtø Møllevej. Af disse er der i dag tre gårde tilbage. Syd for  Bøtø Møllevej findes stadig to af byens oprindelige gadekær.

I tiden frem til 2. verdenskrig var sommerhusbebyggelsen fra Marielyst rykket sydpå. Dels som en sammenhængende bebyggelse af området mellem Diget og Bøtøvej. Dels som spredte, kystnære udstykninger syd for Bøtø, dels som mindre udstykninger på vestsiden af Bøtøvej. Lidt nordligere opførte Komitéen for Strandkirken i Marielyst i 1957 Strandkirken.

Bøtø Flyveplads
Både før og under 2. verdenskrig var der flyveplads for svævefly på Bøtø. I foråret 1944 beslaglagde tyskerne området mellem Bøtø-skoven og gården Pedersdal og etablerede skjul for fly, køretøjer og brændstoftromler samt etablerede beskyttelsesrum og  grusbelagte veje i området omkring P-pladsen nord for Bøtø-skoven.

Ifølge kort på Museet Falsters Minder strakte anlægget sig fra den nuværende Valmuevej til nordenden af Bøtøskoven. Start- og landingsbanen bestod af hårdttromlet græsmark, som lå vest for den nuværende Bøtø Ringvej. Langs med start- og landingsbanen var der anlagt et system af jordvolde og flyverskjul - mod vest ved  nuværende Lævej, mod øst langs østsiden af Bøtøvej, samt i nordkanten af Bøtø-skoven. Mod Bøtøvej lå 2 betonbunkers, mens øvrige beskyttelsesrum ved Bøtø-skoven var bygget af sveller og jord.

Størstedelen af disse anlæg er udslettet af den senere tilkomne sommerhusbebyggelse, men i den nordlige del af Bøtøskoven findes der endnu bevarede rester af de jordanlæg, der blev anlagt for at beskytte fly og køretøjer. Resterne består af jordvolde, indgravninger i klitterne samt i form af den grusbelagte P-plads nord for Bøtøskoven, der blev anlagt af tyskerne i forbindelse med indretning af flyvepladsen. Flyvepladsen blev ikke forsynet med antiluftskyts eller permanente maskingeværstillinger, da pladsens hovedformål var spredning og evakuering af fly fra Nordtyskland.

Marrebæk Kanal og Bøtø Nor Pumpestation
Interessentskabet Bøtø Nors udtørring blev stiftet i 1860 og udførte i løbet af et års tid gravning af Marrebæk Kanal og bygning af en sluse ved Guldborgsund. 

I de følgende år blev der bygget diger og gravet kanaler og grøfter i Bøtø Nor. I 1871 blev der installeret en dampmaskine med pumpe. Udtørringsarbejdet forsinkedes af stormfloden året efter, men dampmaskinen havde ikke taget væsentlig skade og fungerede til 1901, hvor den blev erstattet af den, der var i brug indtil 1967. Dampmaskinen og det gamle pumpehus (fredet 1970) har siden 1992 fungeret som en selvejende institution, "Bøtø Nor Gamle Pumpestation".

I 1967 blev der anlagt en ny pumpestation øst for den gamle samt to mindre pumpestationer ved henholdsvis Møllesøkanal og Sydkanal.  

Kilder og litteratur:
 Digeparken af Kenn Andersen 1999
 Det falsterste dige af Palle Brandt 1997
 Kulturhistorisk Håndbog for Falster af Karl-Erik Frandsen 1986
 Marielyst af Anne Højer Petersen og Liselotte Mygh 1998
 Storstrøms Amts registrering af kulturmiljøer i Sydfalster Kommune

Sydfalster Økomuseum fortæller om pumpestationen, sandflugten og stormfloden.

Det Falsterske Digelaug fortæller om stormfloden i 1872.

Klik for større billeder
Israndlinien ved Væggerløse
Israndlinien set fra syd mod Væggerløse.

Langø

Bøtø

Bøtø Fang
Navnene på de 3 oprindelige øer kan genkendes på vejskilte i Marielyst-området og Gedesby.

Frederik Graae
En buste af Frederik Graae findes på Marielyst Torv

Gården Marielyst
Den oprindelige gård Marielyst

Nørrevang
Den oprindelige gård Nørrevang

Sommerhuset Kitzwalde
Sommerhuset Kitzwalde

Sommerhuset Tannhaüser
Sommerhuset Tannhaüser der forventes nedrevet.

Sommerhuset Troldtøj
Sommerhuset Troldtøj

Ivanna -> Marielyst Strandhotel
Hotel Ivanna skiftede navn til Marielyst Standhotel.
Hotellet blev nedrevet i december 2006.

Edward Tesdorpf
Statue af geheimekonferentsraad Edward Tesdorpf på Tesdorpfsvej på Frederiksberg. Tesdorpf deltog i arbejdet med afvanding af Bøtø Nor, blev Digelaugets første formand 1873-1890 og stod for etablering af Bøtø skoven.
Statuen fra 1893 var indtil 1996 placeret på Landbohøjskolens område på Frederiksberg på grund af Tesdorpfs tilknytning til landbruget.

Sydkanalen
Sydkanalen set fra Godthåbs Allé.
Bøtø Nor´s pumpestation ved Marrebæk kan skimtes
øverst til venstre på billedet.